Produktions optimering

Værktøjer og udstyr udviklet til at optimere

Hjælpeværktøjer

Vi har desværre ikke billeder og information på alle hjælpe værktøjer vi har lavet. Men her er et af dem. Du kan købe den i vores webshop.
Evt kan du bestille en demo - du bliver overrasket over hvor effektiv den er.

Sourcing

Stål komponenter, plaststøbe emner, sprøjtestøbe værktøjer, aluminiums dele etc. Vi har i vores daglig dag mange forskellige komponenter i hånden, som vi sourcer fra forskellige steder i verden.
De mange års erfaring og stor kontaktflade gør at vi ofte ved hvor man finder de gode sager, eller ved hvor de kan laves.
Så står du og mangler komponenter i et eller andet materiale, så vil vi gerne hjælpe dig.
Hvis ikke vi kan selv, så kender vi helt sikkert nogle der kan.

Udpluk af udstyr udviklet til kunder

Her er lidt yderliger inspiration -HUSK!
Se hvad andre kunder spørger om nederst på siden

Vi vil egentligt bare så gerne hjælpe dig
Kontakt os her .

FAQ

Jeg leder efter nogen der kan støbe nogle plastemner for mig, kan i hjælpe med det?

Ja, vi kan ihvertfald hjælpe dig med at få et billigt støbeværktøj. Så billigt at det betaler sig at støbe selv relativt få emner. De værktøjspriser vi arbejder med er ofte halv pris af Danmark. Vores partner som laver disse værktøjer, kan også støbe emnerne for dig. Det fungerer således.
Du køber værktøjet (evt. af os) vi udsteder et certifikat på, at du ejer værktøjet. Herefter får du en pris pr emne. Du kan når som helst du ønsker det, få værktøjet hjem. Vi tager et mindre fee for at håndtere det hele for dig. Men du er så tilgengæld sikret at vi står inde for dit værktøj og kvaliteten på de varer du får hjem er i orden. Du kan også vælge at stå for det hele selv.

Hvis i kommer her og finder forbedringer, påkræver i så retten til evt. opfindelser?

Nej, når vi arbejder for en kunde, så bliver vi betalt for at bruge vores kapacitet til at skabe værdi for kunden. Det betyder også at hvad vi måtte opfinde hos kunden er og bliver hans rettighed. Der kan så være tilfælde hvor vi aftaler med kunden om vi må bruge det andet steds. Altså til glæde for vores andre kunder. Det må vi som oftest, men vi gør det efter forudgående aftale.

NB: Vi underskriver gerne en NDA med vores kunder. På den måde har du sikkerhed for at dine forretnings hemmeligheder bliver hos dig

Vi bruger nogle stålrør i speciel dimension i vores produktion, som nu er udgået. Kan i skaffe det?

Vi skal naturligvis se hvad det er for nogle rør først. At sige vi kan alting, vil være forkert.
Vi har kontakt til stålværker der laver special rør og skal disse bearbejdes så kan deyt også lade sig gøre. Vi benytter eksempelvis oftet rør der er valset, rullet eller banket op.
De leverandører vi har på disse specielle emner, kan lave utroligt mange ting.
Vi er bestemt ikke bange for at sætte dig i forbindelse med dem, hvis de kan hjælpe dig. Men send lidt flere informationer til os, så skal vi se hvad vi kan gøre for dig.

Hvordan kan i tro, at i bare kan komme ind fra sidelinien i vores produktion og gøre det bedre?

Det er vigtigt for os at understrege, at det tror vi heller ikke at vi bare kan.
Vi tror på at vi sammen med Jer kan belyse punkter som man ikke altid kan se, fordi man i ens hverdag let falder ind i rutiner. Samtidigt så kan man ikke være "verdens mester" i alt. Vi er det på voes specifikke felt, som i er det på jeres. Vi har selv besøg af folk udefra til at se hvordan vi gør, og i de fleste tilfælde kan de bare se noget man ikke selv kan. Eller har en erfaring fra et sted, som vi kan få glæde af. Det samme vil vi gerne gøre for vores kunder. Vi kommer gerne og tager en snak, og et kig på tingene helt gratis.

Kabel konfektionering, kan i det?

AWOTECH laver i dag mindre former for kabel konfektionering. Eksempelvis har flere af vores følere påstøbt stik, eller indstøbte stikben. Skulle du have opgaver i den retning. Så vil vi meget gerne byde på opgaven. Vores maskiner står parat til det samme.

Alle tale om optimering, hvorfor skal det handle om optimering altid?

Det behøver det så sandelig heller ikke. Grunden til at vi anvender disse termer, er fordi det forstår de fleste af dem der skal finansere evt ændringer.
AWOTECH er af den holdning, at de bedste optimeringer, er dem der kaster et bedre arbejdsmiljø af sig. Dem der giver mindre bekymring og mindre stress. Vi er også overbevist om at det er dem der giver det bedste afkast på lang sigt.

Hvordan kan i være sensor producent og så samtidigt tilbyde produktionsoptimering?

Det kan vi, fordi flere af os der er tilknyttet har en baggrund i produktion. Nogle har været ansat i PTA afdelinger og haft ansvar for eksempelvis hjælpeværktøjer. Vores ejer og founder er gammel produktionstekniker fra Danfoss. Fælles for os alle er, at vi syntes det er sjovt. Både at udvikle ting, men også at hjælpe andre.

Kan i alt muligt med teorier og rapporter a'la mackenzie etc.?

Nej, slet ikke. Det er udelukkende potentielle hjælpeværktøjer, forbedringer af evt. måleteknik og processer. Nogen gange kan vi nøjes med optimering af nogle komponenter og så en spand sund fornuft.

Kan man optimere sig til en "grønnere" profil?

Ja, det skulle vi da mene. Vi har foreksempel kunder hvor vi har en aftale om at genanvende nogle af deres gamle komponenter. Det kan være stik fra følere, eller kaber og lign. Der er sjælden den store økonomi i det. Men det giver bare en god følelse, at ikke smide alting væk. Om det er en grøn profil eller bar god samvittighed, det er op til dig. Men vi støtter den form for tankegang.

Information

  • Kontakt:
    AWOTECH Aps
  • Adresse:
    Islandsgade 1
    DK-5300 Kerteminde
  • E-mail :
  • Telefon:
    +45 6323 3010

Social